Isbjørne og Arktisk eventyr – mandag til lørdag

Afspil video
Rejsedato
Maj til september, mandag til lørdag
Længde
6 dage
Skib
MS Nordstjernen
Pris fra
7.370 DKK

Bliv inspireret. Se de fantastiske film fra hele verden. Klik på Play

Svalbard

Svalbard – Longyearbyen

På denne rejse med den nostalgiske M/S Nordstjernen er der rig mulighed for at udforske Svalbards storslåede natur og kultur. Pak det varme tøj og tag med på dette 6-dages eventyr, hvor der er mulighed for at opleve alt fra lokalbefolkningens spændende kultur til Svalbards fantastiske landskab og dyreliv. Her er der bl.a. mulighed for at se den betagende isbjørn, også kendt som Kongen af Arktis.

På denne rejse er det vejrforholdene, der afgør sejlplanen. Sikkerhed er førsteprioritet, og i sidste ende er det kaptajnen, der i løbet af rejsen bestemmer den endelige rute. Denne rejseplan er derfor blot en indikation af, hvilke fantastiske ting man kan opleve på disse ekspeditioner med Hurtigruten, som alle er unikke.

Afrejser:
2020:  18. maj / 25. maj / 1. jun / 8. jun / 15. jun / 22. jun / 29. jun / 6. jul / 13. jul / 20. jul / 27. jul / 3. aug / 10. aug / 17. aug / 24. aug / 31. aug / 7. sep

Start
Fakta
Program

Rejsen dag for dag

Se vores program for rejsen og hvad rejsen inkluderer

Dag 1: MANDAG – LONGYEARBYEN 78° 10`N.

Denne fantastiske rejse starter med en overnatning i den hyggelige Longyearbyen. Byen er præget af det arktiske klima, men stedets kulturelle charme og de mange pastelfarvede huse, der er karakteristiske for byen, gør Longyearbyen til et meget hyggeligt og specielt sted at tilbringe den første dag.

Efter transport fra den lokale lufthavn tilbringes natten på enten Radisson Blu Polar Hotel eller Coal Miners Cabins, den hyggelige og forhenværende kulminearbejderbolig, som er blevet smukt restaureret med fælles bad og toilet. Begge hoteller er inklusiv morgenmad. Overnatningens placering følger valgte kahytstype, med eller uden eget bad og toilet.

Dag 2: TIRSDAG LONGYEARBYEN OG BARENTSBURG 78° 14`N

Efter morgenmaden er første punkt på dagsordenen en guidet sightseeingtur i Longyearbyen. Her besøger vi bl.a. Svalbard Museum og Camp Barentz. Herefter starter eventyret til havs med indtjekning på M/S Nordstjernen. Herfra går turen sydpå i Isfjorden, indtil vi rammer den spændende russiske by Barentsburg. Byen der siden 1932 har været en russisk kulmineby har i dag cirka 500 indbyggere, der med glæde giver et indblik ind i deres russiske kultur. Oplev bl.a. det livlige folkloreshow, som bliver opført af de lokale indbyggere. I løbet af eftermiddagen fortsætter turen ud af Isfjorden og nordpå langs Prins Karls Forland.

Dag 3: ONSDAG – MAGDELENEFJORDEN, DET VESTLIGE ORMÅDE, MOFFEN OG 80°N

På tredjedagen går turen til Nordvest-Spitsbergen Nationalpark, der med sin fantastiske natur kan skabe utallige uforglemmelige oplevelser. Her kan vi være heldige at se spændende dyr som remmesæler, isbjørne og vågehvaler. Undervejs oplever vi en hvalfangststation fra femtenhundredetallet i Magdalenefjorden, og derudover sejler vi ind til den storslåede Monaco-gletsjer, og hvis vejret tillader det, så sættes polarcirkel-bådene i vandet, så vi kan komme helt tæt på. Hvis isforholdene er fornuftige, så går turen videre nordpå til øen Moffen, hvor vi undervejs krydser 80 ° Nord. Øen er næsten fuldstændigt flad og er kendt som en stor hvalroskoloni. Her slukkes skibets motor og vi kan nyde synet af de majestætiske dyr, der kan veje op til 2000kg.

DAG 4: TORSDAG – KROSSFJORDEN, KONGSFJORDEN OG NY-ÅLESUND 78° 55`N

Den største fjord på Spitsbergens nordvestlige kyst er Kongsfjorden. Alt efter vind og vejr kan vi på dag 4 også komme forbi Møllerfjorden, Lilliehöökfjorden samt Krossfjorden. Det beundringsværdige landskab veksler imellem store tundrasletter og arktiske fjeldtoppe med gletsjere, der på spektakulært vis brager i havet. Den beundringsværdige Kongsbreen kan ses i bunden af fjorden. Herfra går turen til Ny-Ålesund, hvor vi går i land. Her finder vi en topmoderne, international forskningsstation, der huser forskere fra hele verden. Det var fra Ny-Ålesund at Roald Amundsen i 1925 forsøgte at nå Nordpolen, dog uden held.

DAG 5: FREDAG – ISFJORDEN OG LONGYEARBYEN

På dag fem sejler vi så småt tilbage mod Longyearbyen. Turen går igennem Svalbards største fjordsystem, Isfjorden. Efterhånden som vi sejler igennem fjordsystemets ydre dele ændrer landskabet sig, og man kan her nyde synet af de store U-formede dale, som er et resultat af de enorme gletsjere, der for cirka 10.000 år siden dækkede området, og som igennem årene har præget dalenes form. Herefter er der ankomst til Longyearbyen, hvor resten af dagen nydes på egen hånd, indtil der sidst på dagen er afskedsmiddag på hotellet.

DAG 6: LØRDAG – LONGYEARBYEN

Rejsen lakker mod enden og vi transporteres til lufthavnen.

Rejsens pris inkluderer

  • Ekspeditionsrejse med Hurtigruten med valgt kahytskategori og hlpension
  • Transport fra lufthavnen til hotel i Longyearbyen
  • Hotelovernatning og morgenmad inden sejladsen
  • Tre timers udflugt i Longyearbyen inklusive museumsbesøg og Camp Barentz. Turen slutter ved skibet
  • Transport fra skibet til hotellet i Longyearbyen
  • Hotelovernatning, let frokost, aftensmad og tidlig morgensnack i Longyearbyen efter sejladsen
  • Transport fra hotellet til lufthavnen i Longyearbyen

Få et godt tilbud